Om foreningen

Vi er virksomhederne på Fur og i Nordsalling, der hjælper hinanden.

SMV Fur og Nordsalling er en ny erhvervsforening for små og mellemstore virksomheder, iværksættere og startups i Fur, Selde, � sted, Junget og Thorum. Vi er stiftet af lokale virksomhedsejere, der gerne vil kende hinanden bedre, bruge hinanden mere og stå sammen, når der skal træffes beslutninger om vores område.

Hvorfor en forening?

Vi har noget særligt herude: et stærkt fællesskab, stor lokal opbakning og folk, der får tingene gjort. Og så har vi naturen – Fur, Limfjorden og moleret – lige uden for døren.

Men mange af os driver virksomhed alene eller med få ansatte. Det er nemmere at finde arbejdskraft, lærlinge og gode samarbejdspartnere, når vi gør det sammen.

Hvad laver vi?

  • Netværksaftener og virksomhedsbesøg hos hinanden
  • Temamøder og oplæg om det, der fylder i hverdagen
  • Sparring og mentorordninger for iværksættere
  • Fælles indsats for arbejdskraft, sæsonarbejdere og lærlinge
  • Et fælles talerør over for kommunen og andre samarbejdspartnere

Samarbejde med kommunen

Vi er i dialog med Skive Kommunes Landdistriktsudvalg (område 5) om, hvordan erhvervslivet i vores del af kommunen kan styrkes.

Vores område

  • Fur
  • Selde
  • Åsted
  • Junget
  • Thorum
Bliv medlem